Arsenal har tabt hele otte kampe i 2018, og i sidste uge nåede krisen sit foreløbige klimaks, da man led nederlag til Manchester City over to omgange, inden at “The Gunners” også tabte til oprykkerne Brighton.
Torsdag aften svarede Arsenal så igen med en vigtig sejr på 2-0 over formstærke AC Milan i den første af to Europa League-ottendedelsfinaler.
Klubbens omdiskuterede franske manager Arsene Wenger glæder sig da også over sejren:
– Ja, det var lige, hvad vi havde brug for, og også det vi ønskede. På et eller andet tidspunkt bliver du nødt til at svare igen og gøre det sammen med en solid præstation. Det var lige præcis det, som vi gjorde her til aften.
– Vi har vundet, men ikke kvalificeret os. Resultatet vil give selvtilliden et løft på holdet, for når du taber tre kampe på seks dage, er det altid svært. Nu skal vi holde fokus og gøre arbejdet færdigt i næste uge, lød det fra Wenger på en pressekonference kort efter kampen ifølge SkySports.
Først skal Arsenal dog lige over weekenden, hvor de søndag får besøg af Watford hjemme på Emirates. Returopgøret mod AC Milan spilles torsdag den 17. marts i London.
For detaljerede oplysninger, klik her: fodboldtrøjer til børn