Verbic: Vi var i kontrol

Hele 4-0 blev slutresultatet efter 90 intense minutter, da FC København i går tog imod AGF i Parken.

Der var aldrig tvivl om kampens udfald undervejs, men det betyder ikke, at det var nemt at køre det femte clean sheet i Superliga-sæsonen hjem.

– Det var en hård kamp til at starte med, de var hårde i tacklingerne, og vi måtte kæmpe for det. Desværre bliver Gregus skadet, men Matic kommer ind, scorer til 1-0 og er med til at vende kampen til vores fordel, siger Benjamin Verbic til fck.dk.

– Vi spillede godt, vi var i kontrol med kampen og vi holdt nullet, så ingen tvivl om, at vi spiller en rigtig god kamp.

Verbic var med to scoringer en væsentlig årsag til storsejren, men han var også en skurk med et misbrugt straffespark.

– Måske kunne jeg have scoret tre mål i dag, men desværre sparkede jeg straffesparket over mål. Jeg fik dog scoret et par stykker, og tak til Matic og de andre for oplæggene. Jeg fik endda scoret med hovedet – det sker ikke så tit, så det er noget jeg kan lide, fastslår Verbic.

FC København ligger på femtepladsen med syv point op til FC Midtjylland.

For detaljerede oplysninger, klik her: Fodboldtøj til Børn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *