Vendsyssel har hyret ny assistenttræner til Erik Rasmussen i form af Jens Berthel Askou, som for nyligt forlod Thisted.
Jens Berthel Askou annoncerede for en lille måned siden, at han forlod stillingen som assistenttræner i Thisted, og nu har Askou fundet nyt job.
Vendsyssel meddeler på klubbens Facebook-side, at Askou fremover skal være assistent for cheftræner Erik Rasmussen.
– Jens Berthel har i vores samtaler vist stor dedikation, og det skinner igennem, at han har store ambitioner som træner. Jeg ser ham som en perfekt makker til Erik Rasmussen, som han helt sikkert kan lære meget af og være en god sparringspartner til, siger direktør Mogens Krogh.
Jens Berthel Askou har også tidligere været assistenttræner i Skive.
For detaljerede oplysninger, klik her: Fodboldtøj til Børn