U21-landsholdets spillere står til en bonus på 122.000 kroner per spiller, hvis de går hele vejen ved EM i Polen, skriver Ekstra Bladet.
Søndag sparker Niels Frederiksens drenge sit U21-EM i gang med et møde med Italien i en indledende gruppe, der også tæller Tyskland og Tjekkiet.
Og det er ikke penge, der har fået spillerne til at rive en sommer ud af kalenderen for at dyste i Polen.
Ifølge Ekstra Bladet modtager spillerne hver især således i første omgang beskedne 12.000 kroner for deltagelsen – 4000 kroner for hver indledende kamp. En samlet EM-triumf giver 122.000 kroner per spiller.
– Der er tale om en ældre aftale for U21-landsholdet og kvindelandsholdet. De aftaler er vi i gang med at genforhandle. Der skal foretages en justering, der afspejler de indtægter, DBU modtager for at deltage i en slutrunde, siger Spillerforeningens direktør Mads Øland til Ekstra Bladet.
Danmark møder efter mødet med Italien herefter Tyskland, mens der sluttes af med et møde med Tjekkiet. Kun vinderen fra hver gruppe går videre til semifinalerne sammen med de bedste toer fra de tre puljer.
For detaljerede oplysninger, klik her: billige fodboldtrøjer