Inter-boss: Hepper på Juventus i finalen

Inters præsident håber, at Juventus slår Real Madrid lørdag og dermed vinder Champions League-finalen, da det vil være godt for Serie A.

Lørdag aften tørner Real Madrid og Juventus sammen i Champions League finalen i Cardiff, og hvis Juventus formår at vinde, så vil det være første gang siden 2010, at et italiensk hold løfter pokalen med de store ører.
Læs også: – Så skal jeg dræbe Messi og Ronaldo!

Inters præsident og ejer, Erick Thohir, håber da også i den sammenhæng, at det italienske hold vinder, da det vil være godt for italienske fodbold som helhed og Serie A’s image.

– Selvfølgelig hepper jeg på den italienske klub, for det er helt sikkert et godt hold, og med en sejr vil hele Serie A’s omdømme få et løft, udtaler Thohir til Calciomercato og fortsætter:

– Real Madrid har sine styrker, men der er aldrig et hold, som har vundet to år i træk. Hvis det sker, så vil det være et bemærkelsesværdigt resultat, men vi håber, at Serie A vil forbedre sit image ved at følge op på Inters tre titler og Milans syv.
For detaljerede oplysninger, klik her: billige fodboldtrøjer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *