Keeper færdig i HB Køge – vil spille 2. division

Den nu tidligere HB Køge-keeper Frederik Hansen ser sig selv i en 2. divisionsklub i den kommende sæson.

Den 20-årige keeper Frederik Hansen har forladt HB Køge efter den nu afsluttede sæson, fordi han aldrig rigtig har fået chancen i klubben.

Blot to pokalkampe blev det til i den forgangne sæson, men keeperen forlader klubben i et afklaret sindelag.

– Jeg har været i HB Køge, siden jeg var syv år og har været rigtig glad for at være der. Jeg havde håbet at få chancen, da Frederik Due forlod klubben, men det fik jeg ikke lov til, siger Hansen til bold.dk.

– Andreas Hansen har gjort det godt, så jeg er afklaret med situationen. Vi har haft en god dialog med klubben, og begge parter var enige om, at det var bedst for mig at komme ud og spille noget seniorfodbold, siger han.

Frederik Hansen er allerede på jagt efter nye græsgange.

– Jeg kigger efter en 2. divisionsklub, der kan bruge mig. Det er mit mål, siger Hansen, som tror på, at det passer rigtig fint til hans niveau.

– Jeg har været vant til at være i et træningsmiljø med et meget højt niveau. Selvfølgelig skal kampformen finpudses, men jeg føler helt klart, at jeg har kvaliteterne til at løfte en opgave på 2. divisionsniveau.

– Som udgangpunkt kigger jeg på Sjælland og øerne, men jeg er åben for det meste. Men det skal selvfølgelig passe helt perfekt

– Jeg vil selvfølgelig gerne ind i en klub, hvor der er høje ambitioner. Men det vigtigste er sådan set bare at komme ud at spille på et godt niveau, siger Hansen.

Frederik Hansen har i alt spillet syv førsteholdskampe i HB Køge.

For detaljerede oplysninger, klik her: billige fodboldtrøjer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *