Eriksen-assist satte Tottenham i gang i sejr over Swansea

Christian Eriksen og Tottenham var tirsdag aften på besøg i Michael Laudrups tidligere klub Swansea, hvor det blev til en 2-0-sejr for danskerens klub. Her blev det et opgør, hvor Eriksen fik en ret afgørende fod med i sejren.

Det var nemlig Eriksen selv, der stod for oplægget til 1-0-målet efter 12 minutter, da han med stor præcision fik lagt bolden ind i panden på den tidligere Swansea-angriber Fernando Llorente, der kunne heade bolden i mål. Dog var han muligvis i offside, men målet blev anerkendt.

Med få minutter tilbage af den ordinære spilletid blev kampen lukket, da Harry Kane sendte en lang bold frem til Dele Alli, der efter omgange kunne sende bolden i netmaskerne til 2-0, og så var den kamp på plads.

Der var også dansk islæt med i Southamptons kamp mod Crystal Palace, hvor Pierre-Emile Højbjerg spillede med fra start for førstnævnte og fik 75 minutter i deres nederlag på 1-2, hvor Shane Long stod for Southamptons mål, mens McArthur og Milivojevic stod for Crystal Palaces.

Winston Reid spillede endvidere med i hele kampen for West Ham, da de vandt med 2-1 over West Bromwich i bundopgøret. Her blev Andy Carroll den store helt for West Ham, da han i anden halvleg med to scoringer vendte 0-1 til 2-1.

Endelig vandt Manchester City deres kamp mod Watford med 3-1, og dermed er de tilbage på sejrssporet igen efter deres uafgjorte resultat mod Crystal Palace i seneste runde. Det betyder, at City nu er 15 point foran Manchester United på andenpladsen.

For detaljerede oplysninger, klik her: billige fodboldtrøjer