Der var dømt lokalopgør, da West Ham tog i mod Arsenal på London Stadium onsdag aften. Her skulle West ham forsøge at følge op på den flotte sejr over Chelsea i weekendes runde. Hos Arsenal var der et par overraskelser i startopstillingen, hvor blandt andre Jack Wilshire startede inde for The Gunners.
Første halvleg var ganske intens, men uden mål. Tættest på kom Marko Arnautovic, der godt nok fik bolden i mål, men helt korrekt måtte se målet annulleret for offside. Iwobi ramte også stolpen for Arsenal, men bolden ville ikke ind, og derfor var stillingen 0-0 ved pausen
I anden halvleg fortsatte samme billede, og selvom tempoet som vanligt for Premier League var meget højt, var spillet ikke a tilsvarende kvalitet. Olivier Giroud fik sin første start i sæsonen i Premier League, og den høje franskmand arbejde hårdt for sagen. Men han fik ikke meget ud af anstrengelserne.
Begge hold pressede på i de sidste minutter i bestræbelserne på at score det vindende mål, men hverken West Ham eller Arsenal lykkedes med det. West Ham kom dog ufattelig tæt på, da en genial stikning fa Mark Noble fandt Chicharito. Hans skud ramte undersiden af overliggeren og slog ned på den forkerte side af stregen set med West Hams øjne.
Ingen af holdene kom tættere på, og kampen sluttede derfor 0-0. Det efterlader Arsenal på 7.-pladsen i tabellen, ét point efter overraskelsen fra Burnley, mens det ene point bragte West Ham op på samme pointtal som West Bromwich på den rigtige side af nedrykningsstregen. På grund af den dårligere målscorer befinder de sig dog stadig i farezonen.
For detaljerede oplysninger, klik her: Fodboldtøj til Børn