Video: Barcelona snydt for scoring i remis med Valencia

FC Barcelona har været mere eller mindre ustoppelige i den spanske liga i denne sæson, og Valencia har set ud til at være det eneste hold, som kunne følge med, da de er fire point efter den catalanske klub.

De to hold mødtes søndag aften, og der er efter opgøret stadig samme afstand mellem de to klubber. Kampen endte nemlig 1-1, men det var for Barcelonas vedkommende et resultat, som nok burde have set anderledes ud.

For inden de to scoringer kom i kampens anden halvleg, så havde Messi bolden over stregen i første halvleg. Han tog et skud udenfor feltet, hvor Valencia-keeperen Neto fumlede så voldsomt med bolden, at den gik mellem benene på ham og indover målstregen.

De eneste, der ikke så dette, var dommer og linjedommer, og da der ikke er noget med video-dommere i Spanien før til næste sæson, så var der ikke noget at gøre for Messi og Co.

Valencia kunne derfor bringe sig foran i anden halvleg, da Gaya spillede bolden ind til Rodrigo foran mål i et tårnhøjt tempo. Derfra lignede det længe, at Valencia faktisk kunne løbe med sejren, men så kom Messi med en genialitet.

Som nærmest kun han kan gøre det, sendte han en høj bold ind i feltet til en fremadstormende Jordi Alba, der fik sat foden på og udlignede til 1-1, som altså også blev kampens resultat.

For detaljerede oplysninger, klik her: Fodboldtøj til Børn