Mandagens rygtebørs: Uheldig Vermaelen kan vende tilbage til PL

Vi zoomer ind på nogle af de rygter, der præger billedet mandag på transfermarkedet.

Thomas Vermaelen fra FC Barcelona til West Bromwich Albion
Note: Thomas Vermaelen kan vende tilbage til Premier League, hvor WBA står klar. Forsvarsspilleren har brug for spilletid efter tre års skadeshelvede i Spanien.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sky Sports

Neymar fra FC Barcelona til PSG
Note: PSG er meget tæt på at lande en aftale med Neymar. PSG-boss Nasser Al-Khelaifi fortæller nu, at forhandlingerne med superstjernen går godt, og at klubben føler sig ret sikre på en aftale.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Yahoo Sport Frankrig

Simon Kjær fra Fenerbahce til Sevilla
Note: Den danske forsvarsspiller er meget tæt på et skifte til Spanien og Sevilla. Simon Kjær bliver formentlig præsenteret mandag.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Sport

Jesus Navas fra Manchester City til Sevilla
Note: Der er gang i den i Sevilla. Klubben er også tæt på at lande Jesus Navas, der har spillet 13 år i klubben tidligere. Navas skifter efter alt at dømme denne sommer på fri transfer, og også han kan præsenteres mandag eller de kommende dage.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Diario de Sevilla

Ross Barkley fra Everton til Tottenham
Note: Ross Barkley er stadig i spil i Tottenham, men han skal være klar til at lempe sine lønkrav. London-klubben vil ikke betale de 120.000 pund, som Barkley kræver….pr måned!
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Mirror

Riyad Mahrez fra Leicester til AS Roma
Note: Leicester-profilen Riyad Mahrez håber, at AS Roma vender tilbage med bud nummer tre, efter at de har fået et bud på 20 og 32 millioner pund afvist hos Leicester.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mirror

For detaljerede oplysninger, klik her: Fodboldtøj til Børn

– Jeg har set ham i tre kampe og fulgt hans gejst i træningen. Jeg venter stadig på

Guardiola usikker på Nasri

Samir Nasri er tilbage i Manchester City efter et succesfuldt lejeophold i Sevilla. Nu er han med City i USA på deres pre-season tur, hvor han har fået rigeligt med spilletid.

Senest fik han de sidste 30 minutter natten til lørdag, da Pep Guardiolas tropper vandt med hele 3-0 over Tottenham og dermed fortsætter den gode stime efter 4-1 sejren over Real Madrid. 

Men Guardiola er stadig usikker på, hvorvidt franskmanden har en fremtid i den blå del af Manchester:

– Han er bekendt med situationen. Vi har en masse midtbanespillere, så vi må se. Det er ligesom med Mangala. Det er en beslutning, som de skal tage med deres agenter, men vi tager os af dem, mens de er her, ligesom vi gør med alle andre, udtalte Pep Guardiola efter Tottenham-kampen til SkySports. 

Sidste sæson var Nasri også en del af Citys træningstur, men valgte at tage til Sevilla fremfor at kæmpe om spilletiden i Manchester. Men Guardiola bærer ikke nag:

– Fortiden er ikke vigtig, det handler om fremtiden. Vi ønskede at beholde Nasri sidste sæson, men så smuttede han til Sevilla, og jeg kan bedst lide at arbejde med spillere, der vil arbejde med mig, lyder det fra Guardiola, der også kommer med rosende ord til den 30-årige franskmand:

– Jeg har set ham i tre kampe og fulgt hans gejst i træningen. Jeg venter stadig på, at han skal levere en dårlig præstation. Han er en mand, der har en utrolig evne til at holde på bolden i små rum. Bolden er sikker. Han har sin egen specielle kvaliteter, fortæller Guardiola, der samtidig forventer, at angriberen Kelechi Iheanacho skifter til Leicester:

– Jeg tror, at Kelechi smutter til Leicester. Jeg tror det, men jeg vil ikke sige noget forkert. Vi får se. Hvis det ikke sker, vil han være en del af holdet, tilføjede den spanske manager.

Manchester City åbner sin Premier League-sæson med en udebanekamp mod Brighton den 12. august.

For detaljerede oplysninger, klik her:
billige fodboldtrøjer