Kvinde-EM: Danmark trak det korteste strå i chancerig kamp

Danmark kunne med et godt resultat være så godt som videre ved EM, da de mødte Holland, men med et 0-1-nederlag skal der hives noget godt frem, når de møder Norge i den sidste kamp i gruppespillet.

De danske kvinder havde ellers masser af muligheder for at få bolden i kassen. Men i stedet for en dansk scoring, så var det i stedet Holland, der kom foran, da Nanna Christiansen lavede det klodset straffespark. Et spark, som Sherida Spitse udnyttede til hollandsk 1-0-føring.

Kort efter kunne den danske stjerne Pernille Harder have udlignet, da hun kom alene igennem det hollandske forsvar, men afslutningen savnede mere præcision.

Efter pausen lagde Danmark mere pres på de hollandske værter, men de mange store chancer blev desværre aldrig til mål. Her spillede Hollands skarpe keeper Sari van Veenendaal en stor rolle, som hev den ene store redning op efter den anden.

Den sidste store chance kom til Nadia Nadim, der timede sit hovedstød helt perfekt, men ramte lige ind i favnen på den hollandske keeper, der kunne notere sig endnu en redning.

Danmarks tredje og sidste kamp i gruppen mod Norge spilles mandag klokken 20.45.

For detaljerede oplysninger, klik her: billige fodboldtrøjer